Når kaffe bare er en nødvendighed

Ny cykel, nyt mål

I januar tog jeg en beslutning om, at jeg gerne ville smide et par kg. Jeg købte et par træningsprogrammer og begyndte at træne, men nøj hvor var det bare svært at holde motivationen! Samtidig lagde jeg også min kost om – Jeg har en meget sød tand, men jeg droppede søde sager i hverdagene. Og på trods af, at jeg sløsede med træningen, så gik det faktisk stærkt, jeg tabte ca. 6kg på 4 måneder! Tænk hvad en lille omlægning i kosten kan gøre.. Det er vildt! MEN så blev det sommerferie og lidt for meget god mad og lidt for meget af det søde, hvilket har resulteret i at der er røget et par kg på igen… 🙄

Jeg har stadig svært ved, at tage mig sammen til at træne, men for pokker hvor skal jeg i gang igen! 💪🏼

Som I ved, arbejder jeg hos HF Christiansen, i Randers (en cykelgrossist) og da der kom prøver hjem på de nye 2017-modeller blev jeg helt forelsket i den her:

901176050

Jeg har dog fået sat skærme, bagagebære, lygter og støtteben på – Derudover er det også en anden sadel og nogle andre håndtag end der er på billedet.

Den er lækker, er den ikke? – Jeg er i hvert fald glad for den! 😍

Men hvad har det, at jeg har købt ny cykel så at gøre med, at jeg skal tage mig sammen til at træne? – Jo, det betyder at jeg kan sætte mig op på cyklen og køre en tur, hvis jeg ikke lige synes jeg magter en masse styrketræning. Cykling er jo også en form for motion, og så synes jeg faktisk det er utrolig rart, at få noget frisk luft efter en lang arbejdsdag på kontoret. 🙂

Hvad er mit nye mål så? – Mit nye mål er, at udover styrketræning af min nakke og skulde 2-3 gange om ugen (det er noget jeg SKAL lave, for ikke at få ondt), så vil jeg cykle en tur på 4-7km mindst 3 gange om ugen.  Jeg er ret overbevist om, at det vil give mig en ny form for energi. 😀

Faktisk, har jeg allerede nået målet i denne uge – Mandag cyklede jeg min første tur. Det blev til 5,8km, på ca. 22 minutter, hvilket jeg synes er langsomt, men jeg er virkelig også bare i dårlig form! – Tirsdag skulle jeg til fysioterapeut og tog selvfølgelig cyklen, der er 2,5km hver vej, så det blev sammenlagt 5km. – Igår, tog jeg så den hårde tur, det synes jeg i hvert fald den var. Jeg cyklede op til byens højeste punkt og det var altså bare en lang bakke! Men på trods af den meget hårde bakke, endte jeg med at køre 6km på 24 minutter, hvilket jeg faktisk var lidt stolt over, eftersom jeg virkelig synes det gik langsomt! 😅

Jeg tog dette fine billede, på toppen igår:

IMG_6230

Har I nogle gode råd, til at holde vægten nede og ikke mindst til at holde motivationen oppe?

 

//Frk. Binau

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når kaffe bare er en nødvendighed