Ombygning på bloggen

Tirsdags hindbærsnitte og Pokemon Go

“Der står en hindbærsnitte til jer i bogholderiet 🙂  …til xx – du kan bare tage en længere pokemon-jagttur, så må man gerne :-)”

Sådan lød overskriften på en mail vi alle fik tidligere på dagen og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine. Når bare man spiller Pokemon Go og går en ekstra lang tur, så må man godt spise kage, uanset hvad! Husk det næste gang der er en der byder på kage! Det er bare frem med telefonen og afsted ud og fange nogle Pokemons! 😉 (Hvis I altså spiller det – mere om det længere nede)

IMG_6407Som I kan se på billedet, er det ikke en helt normal hindbærsnitte, men en med marcipan istedet for glasur på toppen og jeg er virkelig fan! Det er den bedste hindbærsnitte jeg nogen sinde har smagt! Normalt er jeg godt nok ikke så meget for marcipan, men lige her, der er det altså virkelig godt og kan varmt anbefales til andre med en sød tand 😉

Dette gjorde min ellers lange og trætte tirsdag til en god dag!

Nok om kage og mere om Pokemon Go. Er I hoppet med på bølgen, eller er I nogle af dem der har valgt at lade være? 🙂

Selv må jeg indrømme at jeg er hoppet med, men på et lavt niveau. I starten tænkte jeg at det ikke var noget for mig og jeg synes faktisk det virkede lidt åndsvagt.. MEN min kære mor blev ved med at stille mig spørgsmål omkring det, som jeg sjovt nok ikke kunne svare på, eftersom jeg ikke havde app’en. Hendes mange spørgsmål fik mig til at downloade den, hvorefter vi sammen gik en tur ud for at se om vi kunne fange nogle Pokemons 😉 Og ved I hvad? Den aller første jeg fangede var Pikachu og jeg var overdrevet begejstret! Siden da, har vi gået et par ture sammen og jeg har også været på et par ture sammen med min bedste ven. Dog vil jeg sige, at det der med at kæmpe mod hinanden, det ser jeg ikke rigtigt det sjove i. Jeg synes det er hyggeligt at gå på jagt efter dem og sådan, men nej tak til det andet. Jeg synes bare det er hyggeligt at fange dem og klække æg. Og så er det jo en god undskyldning for lige at få gået en ekstra tur. 😉

I går aftes var jeg faktisk ude og køre med min bedste ven i næsten 2 timer for at fange Pokemons, det var ret hyggeligt! Haha – Vidste I, at hvis man besøger 10 Pokestop efter hinanden, uden at nogle af dem er de samme, så får man ekstra meget bonus? 😉

Den sødeste Pokemon som jeg har fanget er helt klart Jigglypuff! Hvilken er jeres? 🙂

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ombygning på bloggen