I løbet af weekenden #1

Små detaljer og støtte til en god sag


Sådan ser min arm ud for tiden, pyntet med 5 små armbånd – Hvert enkelt med sin egen lille historie.

En sort snor, med to små firkanter – en firkløver og en blomst – Armbåndet og kløveren er fra min farmor. Min afdøde farfar fandt ALTID firkløvere, uanset hvor vi var. Det var til tider en lille smule frustrerende for os børnebørn der aldrig havde held med selv at finde dem. Min farfar betød meget for mig og hver gang jeg kigger på kløveren bliver jeg mindet om, hvor fantastisk en mand han var. 🍀

Blomsten er fra min mormor. Jeg er hendes blomst, sagde hun engang. Og nu er hun gammel og syg, så det betyder meget for mig, at have noget på mig som minder mig om hende og alle de mange fine blomster, vi sammen har plukket ved marker og strande gennem hele min barndom. 🌸

Uendelighedstegnet er fra min “lillebror” – Han er ikke min rigtige bror, heller ikke papbror eller noget i den stil. Han er min bedste ven og har været det siden jeg var 5 og han var 3. Vi er begge enebørn og har boet over for hinanden altid. Vi har været igennem stort set alt sammen og det har kun styrket vores forhold. Op og nedture har det været mange af, men vi holder sammen og det vil vi gøre altid. Derfor betyder uendelighedstegnet også rigtig meget for mig – når jeg ser på det, bliver jeg mindet om, hvor heldig jer er, at have en ven som ham. 👫

Det enkelte er fra min gode veninde, som snart flytter til Esbjerg. Vi kommer til at være to vidt forskellige steder, men hun betyder meget for mig og derfor gør gaven fra hende det også. 👭

De to ringe og hjertet, er støttearmbånd – De støtter begge hjerteforeningen og lige præcis disse to, støtte forskningen af kvinders hjerter.

“Dagligt dør 18 kvinder af en hjerte-kar-sygdom. Det kunne være din veninde. Veninder er uvurderlige. Vis, at du sætter pris på dine veninder, og køb et armbånd.”

Ovenstående citat står på hjerteforeningen.dk, hvor du kan gå ind og købe armbåndene. Disse armbånd betyder meget for mig, fordi flere fra min familie har hjerteproblemer – i og med at denne kampagne støtter kvinder, kommer jeg særligt til at tænke på min mor. Da jeg gik i 5. klasse blev hun syg, meget syg – Faktisk troede jeg hun skulle dø, det var det værste. Heldigvis er lægerne dygtige og hun er her endnu, hvilket jeg sætter pris på hver evig eneste dag. Hun har ikke en hjerte-kar-sygdom, men hun har/havde en virus på hjertet, som gør at hun resten af livet skal tage medicin og ind i mellem skal på sygehuset og have stød. Fordi jeg har hjertesygdomme tæt på, synes jeg det er en god sag at støtte, især når det er sådan nogle fine armbånd som disse. De er enkelte og passer til alt. Jeg har dem i sølv, fordi de andre jeg har også er sølv, men man kan også få dem forgyldte, hvis man er mere til det. ❤️

Har I nogle smykker, som I går med dagligt og som har en speciel betydning for jer? 😊

 

Indlægget er IKKE sponsoreret.

Skærmbillede 2016-09-22 kl. 10.07.29

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I løbet af weekenden #1